Sådan læser du rapporterne
Energimærkning er en standardiseret beregning af husets energieffektivitet og indeholder forslag til, hvordan man kan energioptimere sit hus og spare på varmeregningen. Energiberegningen foretages i et beregningsprogram, der er godkendt af Energistyrelsen. Beregningen bygger på en gennemsnitsfamilies energivaner. Ved energiberegningen tildeles ejendommen en skalaværdi, en karakter, mellem A - G. To huse, der hver er klassificeret med E, behøver ikke være ens, og det er derfor vigtigt, at man læser lidt videre i energimærkerapporten og studerer både de rentable besparelsesforslag og energikonsulentens kommentarer. Specielt er det vigtigt at tjekke på energimærkerapportens side 2, hvor det fremgår, hvor meget de foreslåede besparelser vil påvirke skalaværdien.
Når man gennemgår tilstandsrapporten, er det vigtigt at tage udgangspunkt i, at den både er sælgers ansvarsfraskrivelse, købers dokumentation for tilstanden af det hus, han vil købe, og grundlag for ejerskifteforsikringen. Tilstandsrapporten bygger således på uvildighed. Det kan betale sig at tjekke de forbehold, den bygningssagkyndige har taget ved besigtigelsen (de er anført på side 6). Der kan være anført forhold, som medfører forbehold i ejerskifteforsikringen. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at den bygningssagkyndige ikke skal vurdere lovligheden af fx ombygninger og tilbygninger.
Når man gennemgår registreringerne, bør man tage dem alle lige alvorligt. En K1-skade kan være dyr at udbedre og derfor i nogle tilfælde en skade, man bør overveje udgiften til ved sit køb, og en K3-skade kan være en banal skade, der er let og billig at reparere, men som kan medføre alvorlige skader på andre bygningsdele, hvis den ikke repareres. Forskellen på K2- og K3-skader er følgeskaderne. Det er begge alvorlige skader, men K3 gives, når der kan forventes skader på andre bygningsdele inden for overskuelig tid. Det er meget vigtigt at læse det, der står i noterne. Hvis der er mange noter, der oplyser om "risiko" for skadesudvikling, er det vigtigt af få afgrænset risikoen i dialog med den bygningssagkyndige, der har udarbejdet tilstandsrapporten, og hussælgeren, så risikooplysningen ikke i den sidste ende begrænser muligheden for at få forsikringsdækning.
UN-skader skal altid afklares, da de ikke kan dækkes af ejerskifteforsikringen. Man bør også altid tjekke, om der er udarbejdet rettelsesallonge til tilstandsrapporten. Den befinder sig til sidst i rapporten, før hustypetillægget. Tjek hvilke skader, der er udbedret eller tilføjet rapporten, og tjek ved udbedringer, om registreringen af skaden er annulleret helt, eller om den kun er reduceret fx fra K3 til K1. Dette kan have med den håndværksmæssige kvalitet af udbedringen at gøre.