Energimærke, tilstandsrapport og elrapport

Det er lovpligtigt at få udarbejdet et energimærke, når du sælger din ejendom. En tilstandsrapport og en elrapport er derimod et tilbud til dig og køber, så begge parter kender til eventuelle mangler og deres konsekvenser. 

Tilstandsrapport og energimærke sikrer køber og sælger

​En tilstandsrapport er grundlaget for den ejerskifteforsikring, der fritager sælger for det tiårige ejeransvar, og som sikrer køber, at der er forsikringsdækning for skjulte fejl og mangler.

Et energimærke klassificerer ejendommen fra A til G og indeholder forslag til eventuelle energibesparelser. Energimærket er lovpligtigt ved salg af ejendommen og skal foreligge, inden du sætter ejendommen til salg.


Tilstandsrapport og energimærke udarbejdes i henhold til huseftersyns- og energimærk-ningsordningerne.

Vi er uafhængige af ejerskifteforsikringsselskaberne og udarbejder vores rapporter uden hjælp fra indtastere, og vi giver os god tid til dialogen med kunden.

Det er ikke sværere at bestille rapporter direkte hos den bygningssagkyndige, en det er bestille flyttemanden.  

Et energimærke klassificerer ejendommen fra A til G og indeholder forslag til eventuelle energibesparelser. Energimærket er lovpligtigt ved salg af ejendommen og skal foreligge, inden du sætter ejendommen til salg.

​På boligejer.dk kan du læse mere om din ejendom og salg og køb. Klik her.

​Tips, når du skal sælge eller købe hus

Læs her ​hvis du vil forberede energimærkningen og huseftersynet bedst muligt.

Førsynsrapport eller allonge?

​En førsynsrapport giver dig mulighed for at udbedre skader på dit hus, inden det skal sælges. Rapporten indeholder tilstandsregistreringerne fra tilstandsrapportkladden, men udarbejdes ikke som en del af huseftersynsordningen og indeholder derfor ikke den forbrugerbeskyttelse, som følger af denne ordning. En førsynsrapport er kun en god idé, hvis du langtidsplanlægger salg af dit hus. Hvis du ønsker at udbedre skader, efter at huset er sat til salg, er rettelsesallongen et tryggere valg, der sikrer, at skadeshistorikken er kendt af køber og ejerskifteforsikringsselskab, og at mistanken om "salgslak" undgås. ​

Sneallonge?

Sneallonger er en skøn pengemaskine! En tilstandsrapport er ikke meget værd, hvis tag og fundament ikke kan besigtiges på grund af snedække. Det vil i den situation altid være nødvendigt med en ekstra besigtigelse, så  forbeholdet i tilstandsrapporten kan fjernes. Vi tilbyder altid, at besigtigelsen kan flyttes​ til en anden dag med mere egnet vejrlig.

Bestilling og priser for tilstandsrapporter og energimærker

Energimærke, tilstandsrapport og elrapport, bestilt og udarbejdet samlet, koster i alt 8.800,00 kr. inkl. moms, myndighedsgebyrer og kørsel, og tilstandsrapport og elrapport, bestilt og udarbejdet samlet, koster i alt 6.400,00 inkl. moms, myndighedsgebyrer og kørsel. ​

Vi vil meget gerne slå et slag for den oprindelige hensigt med huseftersynsordningen, som var at forsyne sælger og køber med et sagligt øjebliksbillede af husets tilstand og ikke med alle mulige andre ydelser eller ekstra bemærkninger i rapporten. Vi giver 10 % ekstra på det billigste tilbud, du kan hos andre, hvis de er billigere end os.

Priserne er gælder enfamiliehuse under 250 m2 og er inklusive moms, kørsel og myndighedsgebyrer. For enfamiliehuse over 250 m2 udarbejdes individuelle tilbud baseret på ejendommens data.

Bestilt enkeltvis er koster tilstandsrapport og energimærke hhv. 4.350,00 kr. inkl. moms, kørsel og myndighedsgebyrer. Elrapport koster fra 2.100,00 kr. inkl. moms, kørsel og myndighedsgebyr.

Ovennævnte priser gælder ikke for flerfamilieejendomme, ideelle anparter og ejerlejligheder med fælles vedligeholdelse. Her udarbejder vi tilbud baseret på ejendommens data.

For sommerhuse under 90 m2  er prisen 3.800,00 kr. for tilstandsrapport og 1.800,00 kr. for elrapport. Der udarbejdes ikke energimærke for sommerhuse.

 ​

​Et energimærke har en meget lang gyldighedsperiode, der er op til 10 år, men en tilstandsrapport er kun gældende i 6 måneder.​

En genbesigtigelse inden for 6 måneder efter udløb af den første rapport koster 3.650,00 inklusive moms, kørsel og myndighedsgebyr. Du må du gerne udsætte udarbejdelsen af tilstandsrapporten, til der kommer en seriøs køber.

De såkaldt "gratis" fornyelser, som ejendomsmæglerne i nogle tilfælde tilbyder, er ikke i overensstemmelse med kravene til den bygningssagkyndiges uvildighed, som medfører, at udarbejdelse for og betaling for tilstandsrapporten ikke må være afhængig af, om og hvornår huset sælges.

  • Du kan ringe på telefon 40 49 14 36 eller skrive til os på arkitekt@olekjoelhede.dk, hvis du vil høre mere eller bestille et energimærke, en tilstandsrapport og en elrapport. Du kan også benytte nedenstående formular.
Checkbox


Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Info​

Arkitektfirmaet Ole Kjølhede ApS

CVR: 31061369

Kontakt

Telefon: 21 49 76 67 | 40 49 14 36

E-mail: arkitekt@olekjoelhede.dk 

Adresse

Ledagersti 15

2720 Vanløse